Af Jeppe Gade Strønæs

I Kolt ligger en bodega i byens centrum. Et knudepunkt hvor en oase af fællesskab får lov at spire mellem bodegaens besøgende. Med adskillige sociale arrangementer på programmet er Bodega ”Værkstedet” ikke ligesom landets andre bodegaer.

Det er en ganske almindelig tirsdag formiddag i provinsbyen Kolt. Inde på byens bedste og eneste bodega ”Værkstedet” sidder seks personer. Nogen sidder i baren, og andre har taget plads under en af de grønne retro lamper, der hænger over de mørkebrune træborde. Det blide lys fra lamperne brydes af hurtigt roterende frugter i alverdens farver, der i stilhed betragtes af formiddagens gæster. De spinnende frugter stopper pludseligt og afslører om personen, der kort forinden smed et par mønter i spilautomaten, har vundet den helt store jackpot, eller har ofret mønterne forgæves endnu en gang.

De kolde øl får Flemming til at komme igen – og igen.
I baren sidder Flemming Aagaard med en kold Ceres Classic i venstre hånd og en cigaret i højre, som nærmer sig tidspunktet, hvor den skal forenes med de andre færdigrøgede cigaretter i askebægret. Røgen fra hans mund fordeler sig jævnt i lokalet, og bidrager blot yderligere til den allerede eksisterende tunge dyne af røglugt.

Flemming Aagaard kommer fra nabobyen Hørning, men de kolde øl og fællesskabet får ham alligevel til at svinge forbi bodegaen i Kolt stort set hver dag. Udover de kolde Ceres Classic på flaske, som er hans foretrukne drikkevarer fra baren, er det også de to dartskiver nede i hjørnet, som tiltrækker hans tilstedeværelse. De to dartskiver, som lyses kraftigt op af to loftmonterede lysprojektører, lægger rammerne til den faste dartturnering hver mandag. En turnering som Flemming Aagaard og mange andre deltagere trofast tropper op til – både unge og gamle. Selvom Flemming Aagaard dog aldrig har vundet turneringen, er hans beskrivelse af fællesskabet stadig positiv:

”Fællesskabet det er godt,” siger Flemming, og holder fem sekunders tænkepause: ”Det bare godt,” fortsætter Flemming Aagaard kortfattet med sin rustne stemme, mens han har et halvt øje på spillemaskinen, der med korte intervaller afgiver en lyd af metal, der rammer metal.

”Så snart man åbner døren, så bliver der sagt velkommen”
Bag bardisken står bartenderen Mark Kedzierski Mortensen med et bredt smil, mens han indsamler tomme flasker og tørrer spildte efterladenskaber op med den klud, der hænger fra hans skulder. Han har arbejdet på bodegaen i fem og et halvt år, og selvom han bor 11km væk, kommer han også på bodegaen tit i sin fritid.

Mark er tidligere medejer af et værtshus på Jægergårdsgade i Aarhus. Ifølge ham er bodegaen her ikke ligesom andre bodegaer:

”Det er meget forskellige mennesker, der kommer her. Unge mennesker og voksne mennesker, og de snakker sammen. Alle kender hinanden. Så snart man åbner døren, så bliver der sagt velkommen. Det er fantastisk.”

Siden 1980 er antallet af bodegaer i Danmark faldet fra 1000 til 200. En statistik som bodegaen i Kolt måske har fundet opskriften på at bryde. Her på værtshuset er efterspørgslen af arrangementer så stor, at man til nogle af arrangementerne skal være medlem, for at kunne købe en billet.

Det er det fælleskabsforum, der dannes omkring arrangementerne, som påskefrokost, julefrokost og rafleturneringer, som bl.a. får Mark Kedzierski Mortensen til at se bodegaen som mere end blot en arbejdsplads:

”Stemningen er fantastisk til arrangementer, alle er glade, og man kan virkelig mærke fællesskabet, vi har her på bodegaen. Det er nogle af de fedeste dage,” afslutter Mark Kedzierski Mortensen, som kort efter modtager et anerkendende nik fra en af de besøgende gæster.