Af Jeppe Gade Strønæs

”Der var altså en voksen mand, der stod og råbte ad dig, hvis du gjorde noget forkert.”

Sådan var virkeligheden, da den dengang blot 14-årige Sebastian Bjerregaard Sangane skiftede hyggehåndbold i ungdomsklubberne KVIK og SGI ud med det ambitiøse elitemiljø i Ribe Esbjerg. Efter seks år som seriøs elitespiller tog hans karriere et markant retningsskifte, da han i 2020 sagde farvel til drømmen om at blive professionel og tog på højskole for at have det sjovt.

Kærligheden til håndbold trækker tråde helt tilbage til Sebastians unge år. Allerede som 5-årig rendte der en lille dreng rundt i en parcelhushave i Esbjerg og kastede med en bold. Haven blev hurtigt for lille, og inden for et år blev haven skiftet ud med Kvik Esbjergs håndboldhal. Her nød han tilværelsen som nyudklækket håndboldspiller, hvor fokus var på at have det sjovt og skabe relationer. Det samme var kodekset i håndboldklubben SGI, som den unge håndboldspiller tre år senere skiftede til.

Fodbold eller håndbold?
Mens Sebastian Bjerregaard Sangane nød at spille håndbold i SGI, havde han også tid til at spille fodbold i den lokale fodboldklub med andre af hans venner. Men da Sebastian blev 14 år, tog det hele en drejning. Hans daværende klub skulle sammenlægges med byens stormagt inden for håndbold, Ribe Esbjerg. De unge drenge gik lynhurtigt fra at spille på samme hold, til at konkurrere om de få pladser på det bedste hold i Ribe Esbjerg. Det var i mødet med det konkurrenceprægede elitemiljø der måtte træffes en vigtig beslutning. Den nye hverdag bød på 12 timers håndbold om ugen, samtidig med skolen skulle passes ved siden af. De forudsætninger betød, at Sebastian skulle vælge mellem fodbold og håndbold. På trods af, at de fleste af hans venner valgte fodbolden, fulgte Sebastian sin mavefornemmelse og valgte at dedikere alt sit fokus til håndbold.

De næste seks år i Sebastians liv skulle vise sig at skille sig noget ud fra et klassisk dansk ungdomsliv. For mens Sebastians gymnasievenner planlagde fest og druk i weekenderne, lød beskeden ifølge Sebastian oftest således fra hans træner:

”Vi spiller kamp på mandag, så man må ikke drikke i weekenden.”

Elitemiljøet stillede krav til Sebastians opførsel og satte grænser for hans private ageren. Ifølge ham selv var der episoder, hvor han måtte tilsidesætte sit sociale behov for sporten. Og selvom han ikke fortryder hans prioriteringer dengang, tænker han stadig tilbage på, at man kunne føle, man gik glip af noget:

”Man skulle da høre de sjove byture fra vennerne et par dage efter, og der var de nok ikke lige så sjove. Man skulle nok have været der,” siger Sebastian.

”Jeg satsede på jeg skulle være professionel”

Som årene gik, spidsede konkurrencen til, og som 18-årig gik det langsomt op for Sebastian, hvor karrieren var på vej hen:

”Jeg kunne godt se, at det der med at blive professionel krævede lidt mere talent, end jeg havde, og mine venner omkring mig begyndte at få kontrakter.”

Drømmen om at blive professionel håndboldspiller smuldrede langsomt mellem fingrene på Sebastian, og i stedet blev kærligheden til sporten hans drivkraft– ligesom da det hele startede i parcelhushaven i Esbjerg. Som 20-årig valgte Sebastian at bytte elitemiljøet i Ribe Esbjerg ud med højskolelivet på idrætshøjskolen Aarhus. Selvom Sebastian Bjerregaard Sangane ikke blev Danmarks nye Mikkel Hansen, er der stadig massere han tager med videre fra sin karriere:

”Det har lært mig struktur og lært mig at gå all in på noget, også selvom det måske kan fejle.”